Stor succes ved AAIF svømnings konkurrenceholds sidste stævne

Aabybro svømmeklubs konkurrencehold deltog, traditionen tro, i Ikast Svømmeklubs Midsommer Cup i weekenden 9.-11. juni.

Det var en særdeles stor succes for holdet, som lavede flere flotte resultater, både for holdet og for svømmerne selv personligt. Der blev sat punktum for en særdeles succesrig sæson, som bar på mange store præstationer. AAIF svømning har i denne sæson været med til flere Vestdanske mesterskaber og Danske mesterskaber og har fået landsmestre. Midsommer Cup afvikledes på kortbane i Ikast Svømmecenter, hvor der er plads til 1000 tilskuere og er to 25m-bassiner til afviklingen.

Trænerne kunne ikke være mere tilfredse. Sidste år vandt svømmerne tilsammen 16 medaljer i alt, 3 af guld, 5 af sølv og 8 af bronze. I år er det gået langt bedre: ”Svømmerne har taget 23 medaljer hjem tilsammen. Det er fuldstændig fantastisk. Stemningen på holdet har været ekstremt højt og det har været langt det bedste stævne vi har deltaget i, i denne sæson.” siger træner Benjamin Jørgensen.

Klubbens helt store vinder var i weekenden Rasmus Abildgaard, som vandt hele 7 medaljer af 8 mulige. 4 af guld, 2 af sølv og én af bronze. Derudover fik han en enkelt 4. plads.

Til Midsommer Cup er der særlig tradition for at afslutte stævnet med en 10x50m t-shirt-holdkap, som går ud på at holdet på skift svømmer 50m med T-shirt på. Der er en t-shirt per hold. Til denne konkurrence fik Aabybro en 3. plads, hvilket bringer holdet op på 24 topplaceringer. Det resulterede i kæmpe fest-dans, som fik selv dommerne til at danse.

I næste sæson er der planlagt at holde fast i det nuværende trænerteam og fortsætte den opadgående præstationskurve. ”Vi skal holde fast i de ting, som fungerer, og I vores trænerteam. Sammen kan vi justere til, så vi også får en god sæson 2017/2018!” udtaler cheftræner Stefan Stenberg.

De 23 medaljer fordelte sig som 7 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 12 bronzemedaljer.

Hold i dag

Instagram