Skip Navigation Links
- KlubbenExpand - Klubben
- Spar Nord Hovedsponsor
- Sponsorsvømning
- Flipper Cup
- Begynderstævner
- Årets Træner
- Officialskurser
- KonkurrenceExpand - Konkurrence
- Resultatlister
- AAIF HovedafdelingExpand - AAIF Hovedafdeling
- NyhederExpand - Nyheder
- Galleri
- Shop
- Markedsplads

  Brugernavn
 
  Password
       


2017-2018 14.08.2017  -  18.06.2018
Vejledning
Sæson 2017 / 2018
 
Vi kører helårlig sæson med halvårlig betaling, opkræves via automatisk kortbetaling. Man binder sig kun for en halv sæson.

Holdopstart er uge 36
 
Svømmeskolen følger skolernes feriekalender og der er ingen undervisning på skolefridage.
 
Undervisningen slutter uge 22
 
Konkurrencehold, Talenthold og Flex-hold får individuelt besked om start- og slutdato

Ved holdflytning i løbet af sæsonen ( ikke ved start af ny sæson ) skal dette meddeles på mail , der skal ikke tilmeldes på det nye hold. 
 
  VIGTIGT! Der SKAL oprettes en profil på hver person, der skal tilmeldes, ellers skal familielogin benyttes !
  

Miniplask (min)

Mini Plask (2-3 år)

Holdet er for småbørn med ledsager, hvor forældre synes at det er godt at starte tidligt med svømning. Gennem legeøvelser får forældrene sjove og lærerige oplevelser i vandet sammen med deres børn. På den måde vænnes børnene til vandet og med tiden indføres svømmerelaterede lege, der indeholder træk af crawl og rygcrawl. Der benyttes flydeelementer, hulahopringe, plader og mange andre sjove ting, så børnene bliver glade for vandet. Undervisningen foregår i varmtvandsbassin, så ingen behøver at fryse undervejs. Det er et krav at barnet er helt renligt eller benytter badeble inden det kan starte til svømning.

 


Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Leg og Plask (leg)

Leg og plask (hold for 3-4-årige og 4-6-årige)

Holdet er for børn, der kan tænke sig at lære at svømme (eller hvis forældre synes at det er godt at starte tidligt med svømning). Gennem legeøvelser vænnes børnene til vandet og med tiden indføres svømmerelaterede lege, der indeholder træk af crawl og rygcrawl. Der benyttes flydeelementer, hulahopringe, plader og mange andre sjove ting, så børnene bliver glade for vandet. Børnene arbejder selvstændigt med at komme i vandet og med ophold på egen hånd i vand. Indlæringstempoet er så vidt muligt individuelt tilpasset og der svømmes uden forældre i vandet.

Svømmeren kan starte på leg og plask når svømmeren kan være til svømning uden mor og far er med i vandet.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

Begyndere (beg)

Begynder (hold for 5-6-årige og 6-8-årige)

Holdet er for børn, der har tidligere har stiftet bekendtskab med det våde element eller som til dels er tilvænnet vand. Begyndersvømning foregår i den lave ende af det store bassin. Så vidt muligt tilpasses indlæringstempoet individuelt, gennem undervisning baseret på svømmerelaterede lege. Svømmeren får forståelse for det at bevæge sig frem i vandet og der arbejdes med ryg- og maveliggende stilling og påbegyndende vejrtrækning. Hop og dykning introduceres. Der arbejdes med orientering og fremdrift i vand samt bevægelse under vand.

Jeg er klar til at starte på begynder når jeg kan:

·         Bevæge mig frem uden hjælp fra hjælpeinstruktøren.

·         Holde hovedet under vand.

·         Svømme benspark, der ikke cykler.

·         Flyde på både ryggen og maven med hjælpemidler.

Da disse øvelser indeholder svømmefaglige elementer er instruktøren selvfølgelig altid klar til at tage en vurdering til undervisningen.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (5)

Let Øvede (let)

Let Øvede (hold for 7-10-årige)

Holdet er for børn, der tidligere har svømmet på begyndere, eller er tilvænnet svømning på lavt vand på en anden måde. Svømmeøvelserne, som svømmerne mestrede på lavt vand overføres til den dybe ende, hvor al undervisning foregår. Der arbejdes videre med crawl og rygcrawl og det tilstræbes at svømmerne med tiden prøver at svømme uden hjælpemidler. Brystsvømning og spring er også en naturlig del af svømmeundervisningen. Derudover kombineres bevægelsesmønstrene på nye måder, så svømmerne kan svømme længere distancer med tryghed.

Jeg er klar til at starte på let øvede når jeg kan:

·         Svømme uden luffer.

·         Svømme med hovedet nede i vandet.

·         Svømme 25m sammensat crawl og rygcrawl.

·         Svømme brystsvømning med armene.

Da disse øvelser indeholder svømmefaglige elementer er instruktøren selvfølgelig altid klar til at tage en vurdering til undervisningen.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (4)

Øvede (øve)

Øvede (hold for 8-12-årige)

Holdet er for børn, der er trygge ved vandet og mestrer målene for let-øvede eller tilsvarende. Kendskab til rygcrawl og crawl er derfor en forudsætning. Crawl, rygcrawl og brystsvømning er hovedelementerne i undervisningen og der snuses blidt til den fjerde stilart - butterfly. Der undervises på den lange led af 25m-bassinet. Bjærgning, saltovendinger og hovedspring implementeres, så svømmerne får redskaber til selvredning og konkurrence. Derudover arbejdes der målrettet med forståelsen for vands egenskaber.

Jeg er klar til at starte på øvede når jeg kan:

·          Lave en flot flybevægelse.

·          Svømme 25m sammensat bryst og 50m crawl og rygcrawl.

·          Dykke ned til bunden af det dybe.

·          Lave et hovedspring fra kanten.

Da disse øvelser indeholder svømmefaglige elementer er instruktøren selvfølgelig altid klar til at tage en vurdering til undervisningen.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (3)

Super-Øvede (sup)

Super-Øvede (hold for 8-12-årige)

Holdet er for børn, der er trygge ved vandet og arbejder med målene for øvede på et højere niveau. Svømmerne svømmer 2 gange ugentligt. Crawl, rygcrawl og brystsvømning er hovedelementerne i undervisningen og der implementeres gradvist den fjerde stilart - butterfly. Der undervises på den lange led af 25m-bassinet. Bjærgning, saltovendinger og hovedspring implementeres, så svømmerne får redskaber til selvredning og konkurrence. Derudover arbejdes der målrettet med forståelsen for vands egenskaber.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Teenage (tee)

Teenage (hold for 12-18-årige)

Aabybro Teenage er et tilbud til unge teenagere, der er glade for vand og vil blive bedre til at svømme uden nødvendigvis at svømme i konkurrenceafdelingen. Holdet har fokus på samarbejde og der arbejdes med elementerne eksperiment, konkurrence og gentagelse som hovedelementer i undervisningen. Her er der mulighed for en fleksibel og sjov løsning for at lære noget mere.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Familiesvømning (fam)

Familiesvømning

Svømning er for alle i familien. Familieholdet giver dig mulighed for at hele familien kan samles med masser af hygge, tryghed og socialt samvær med andre familier. Ved tilmelding opretter I jer som familie. Hele familien har mulighed for at få undervisning. Børnene kan lære at svømme med forældrenes hjælp eller ved instruktion fra instruktøren, hvis det ønskes.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Voksenholdet (vok)

Voksenholdet

Voksenholdet giver dig mulighed for at blive bedre til at svømme. Er du motionist, der benytter sig af offentlig svømning, men ønsker nye redskaber til at gøre din svømning mere interessant? Kunne du tænke dig at mestre crawl som stilart eller måske alle fire stilarter? Der er plads til alle, der vil blive bedre til at svømme. Med træneren aftales der om der køres individuelt med fejlretning eller efter en undervisningsplan.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (2)

Voksne begyndere (vobeg)

Voksne Begyndere & Vandskræk

Har du aldrig fundet trygheden ved vandet som voksen eller har brug for redskaber til at lære at svømme? Alder er ingen hindring for at svømme eller for at lære det! Svømning er den idrætsgren, der giver den mest alsidige træning og så er den samtidigt skånsom for leddene. Voksne begyndere giver dig redskaberne du har brug for, så du bliver tryg ved vandet og lærer at svømme.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Voksne Triatlon (vtr)

Voksen Triatlon

Træner du op til en triatlon eller ironman og har brug for ny inspiration i træningen hertil? Kunne du tænke dig at mestre crawl som stilart eller måske alle fire stilarter? Der er plads til alle, der vil blive bedre til at svømme. Med træneren aftales der om der køres individuelt med fejlretning eller efter en undervisningsplan.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

K Flex (fle)

K Flex 

Holdet er for tidligere konkurrencesvømmere på mindst 15 år, der stadig gerne vil holde formen ved lige.

Der er ingen træner på holdet, men K Flex følger undervisningen i konkurrenceafdelingen på deres niveau.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Talenthold (talen)

Talentholdet

Talentholdet er overgangen fra svømmeskolen til konkurrenceafdelingen. Her bliver svømmerne introduceret til færdigheder, man skal bruge til at dyrke svømning som sport, eksempelvis startspring og vendinger. Yderligere svømmes der hele året rundt på nær juli måned. Der trænes 2-3 gange pr. uge. Her introduceres programtræning, og det forventes, at man stille og roligt begynder at deltage i stævner. Der er udtagelse til holdet, men trænerne er altid klar på at tage en vurdering af en svømmers niveau.

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (1)

Konkurrencehold (konk)

Konkurrenceholdet

Konkurrenceholdet er som navnet også siger klubbens førstehold, hvor de bedste svømmere træner. Her trænes op til 5 gange pr. uge. Her gennemføres koncentreret svømmetræning med henblik på at svømme hurtigt og få en god teknik. Der vil være mange stævner at deltage i, og træningen målrettes mod disse stævner. Holdet er opdelt i Årgangs-gruppen og Junior-gruppen, som træner samtidigt, men med forskelligt indhold i træningen. Se mere om konkurrenceafdelingen i venstre-menuen.

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)

Aqua Fun (aqu)

Aqua Fun

Holdet for autister, som kan lide at få pulsen op, få brugt lattermusklerne og vil guides til en god svømmestil. Så har du lyst til at være med på holdet, så mød op og hils på os. Der vil være mulighed for at få støtte og vejledning i vandet, under hele undervisningen.
Svømning kan dyrkes af alle, så kom og vær med! Håber vi ses!

Der betales 25 kr. pr. gang kontant i svømmehallen

Undervisningen foregår i DGI-Huset Aabybro i varmtvandsbassinet.

Tirsdage 15.30-16.30

ved instruktør Stefan Stenberg Sørensen, Tlf.: 20 66 21 76, Mail: stefan@aabybrosvoem.dk

Vi kommunikerer gerne med NordBo, hvis det ønskes.

 

 

Se hele beskrivelsen
Tilmeld/Læs mere - (0)