Svømmestævne for alle niveauer i Brønderslev

Lørdag d. 4. februar var Aabybro Svømmeklub afsted til det tredje Flipper Cup stævne i denne sæson. Der var over 140 svømmere og over 300 personer i Brønderslev Svømmehal denne lørdag.


 
Det blev en dag med glade svømmere og god energi hos alle – svømmere, forældre og instruktører. Over 140 svømmere var tilmeldt og disse fordelte sig over 3 grupper. Grupperne adskilte svømmere med luffer og bælte, svømmere med bælte og svømmere uden hjælpemidler.

Trænerne fra Aabybro kunne stolt stille med et 27 mand stort hold, der skulle i vandet sammen med svømmere fra Sindal, Brønderslev, Jetsmark, Hjallerup og Frederikshavn. Blandt Aabybros hold kunne der findes svømmere fra både begyndere, let øvede, øvede, teenage og talentholdet. En af svømmerne, var Carl Buch Toft fra begyndere, der fyldte 6 år og valgte at fejre sin fødselsdag til stævne med svømmevennerne.

Resultaterne var heller ikke at pege fingre af, da alle svømmere forbedrede deres tider og de mange nye svømmere, for hvem dette stævne var det allerførste, kom hjem med en helt række flotte tider og en skinnende guldmedalje!

 

”Det er rigtig flot at vi igen havde 27 svømmere afsted. Der var en hyggelig atmosfære i hallen endnu en gang. Det nærmest sydede af god stemning blandt de mange tilskuere” siger instruktør Rasmus Grøn.

Det var glade og energifyldte svømmere, der nu også har prøvet at svømme på den lange led af et 50m-bassin ifølge hjælpeinstruktør Emma Treney: ”Mange svømmere fik skubbet deres egen grænse, da de skulle forsøge sig med at svømme på langbane. De var spændte, men tog det med højt humør på trods af den lange distance.”

Næste Flipper Cup, er det sidste i rækken og det afholdes i Jetsmarkshallen d. 2. april 2017 – her får deltagerne desuden udleveret et diplom for deres resultater ved de 4 stævner.

 

Holdfoto sammen med instruktører Emma Treney, Rasmus Abildgaard, Rasmus Grøn og Nanna Eriksen. Svømmerne, der deltog i stævnet var Alberte Elsborg, Anne-Sophie Sinkbæk, Carl Toft, Christian Andersen, Emily Kastaniegaard, Freja Pedersen, Johanna Borup, Mads Mølgaard, Magnus Jensen, Magnus Trend, Malthe Jensen, Marie Mølgaard, Mathias Barslev, Mikas Lyngemark, Mikkel Lykke, Mikkel Rubæk, Noah Pehrson, Oliver Rathkjen, Oscar Neve, Sebastian Porsborg, Shadiya Nalukenge, Silke Nørby, Sofie Jeppesen, Tobias Strunge, Tobias Porsborg, Vera Wammen og William Holmenlund.

 

 
Flipper Cup handler om meget mere end at fremvise sine svømmefærdigheder. Det er også det sociale element der er i højsædet. På billedet ses Aabybros seje svømmere (fra venstre): Oscar, Anne-Sophie, Tobias, Noah og Mikas.

 

 
Carl Buch Toft fyldte 6 år samme dag. Dagen blev fejret sammen med svømmevennerne og hvilken gave at komme hjem med en guldmedalje.
Se flere gode billeder i galleriet.
Hold i dag

Instagram